Endnu en kommune har føjet en campingpladsejer

Besvar
Brugeravatar
Jørgen
Indlæg: 382
Tilmeldt: 2011-09-7 15:10
Geografisk sted: Thurø

Endnu en kommune har føjet en campingpladsejer

Indlæg af Jørgen » 2013-08-8 18:55

Mou Bro, Vester Fjordvej 30, 9280 Storvorde er blevet lukket for autocampere efter klage fra en nærliggende campingplads.

Punkt 309 i referat fra sejlklubbens bestyrelsesmøde om autocampere.
Besluttet at vi ikke tager autocampere, da kommunen ikke mener vi har de fornødne tilladelser
(udlejningstilladselse, landzonetilladselse, osv.) se vedhæftet bilag, sagen lukkes og smb og
kommunen foretager sig ikke yderligere.

Nedenstående er en del af brev fra kommunen.
Mou bro.jpg
Mou bro.jpg (68.75 KiB) Vist 5050 gange
For ung til at dø - For gammel til at arbejde - I form til at rejse

Billede

Bjørn Hillerød
Indlæg: 36
Tilmeldt: 2010-12-6 07:11

Re: Endnu en kommune har føjet en campingpladsejer

Indlæg af Bjørn Hillerød » 2013-09-18 08:09

Her i et lille uddrag fra:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=132484

(Klart og tydeligt er det bestemt ikke.)

2. Campingreglementets anvendelsesområde:

Reglementet gælder for campingpladser. Ved campingpladser forstås arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner som campingbiler o.l.

Uden for campingpladsbegrebet:
Heller ikke parkeringsarealer til overnatning for fx autocampere m.fl. er omfattet af campingpladsbegrebet.

2.1. Campingpladser
Reglementet omfatter alle campingpladser, uanset om de er i offentligt eller privat eje, og uanset hvornår de er etableret. Enkelte bestemmelser gælder dog ikke fuldt ud for bestående campingpladser. Det fremgår nærmere af de enkelte bestemmelser i reglementet.
Reglementet finder også anvendelse på campingpladser, der alene kan benyttes af campingbiler/autocampere. Sådanne campingpladser må dog ikke forveksles med parkeringsarealer til overnatning for fx autocampere m.fl., se ovenfor under pkt. 2.

Campingpladser, der etableres i tilknytning til sportspladser, vandrerhjem, havne, skoler o.l. i højsæsonen, er ligeledes omfattet af reglementet..

4.1. Tilladelser til nye campingpladser
Det er også muligt – undtagelsesvist - at se bort fra grænsen på 100 campingenheder, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, som gør det uproblematisk at tillade en mindre kapacitet, fx fordi campingpladsen ønskes drevet i forbindelse med lystbådehavne, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes, eller i visse områder – fx inde i landet – hvor der ikke er basis for en stor campingplads.
Men det er en forudsætning, at der ikke herved sker en spredning af små campingpladser i det åbne land.

I relation til parkeringsarealer bemærkes det, at vejmyndigheden/vejbestyrelsen – dvs. kommunalbestyrelsen, for så vidt angår kommunale veje og private fællesveje - med samtykke fra politiet kan fastsætte lokale bestemmelser om, hvor og i hvilket omfang der kan parkeres med fx autocampere i medfør af færdselslovens § 92, stk. 1.

Bjørn Hillerød
Indlæg: 36
Tilmeldt: 2010-12-6 07:11

Re: Endnu en kommune har føjet en campingpladsejer

Indlæg af Bjørn Hillerød » 2013-09-20 08:34

På grundlag af mit sidste indlæg er her lidt fra Færdselsloven:

Færdselsindskrænkninger

§ 92. Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om

1) parkering og standsning,

---------------------------------
Her lidt mere fra Vejledning om campingreglementet:

3.3. Bondegårdscampering

Bondegårdscampering kan beskrives som udlejning af et mindre areal i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom med henblik på feriegæsters opstilling af maksimalt tre campingenheder. Udlejningen er her et supplement til landbrugsdriften. Denne form for udlejningsvirksomhed er også undtaget fra reglementet. Det skal understreges, at bestemmelsen kun omfatter telte, campingvogne, campingbiler og lignende transportable konstruktioner.


Der bør, jf. bemærkningerne i afsnit 4.1., ikke meddeles tilladelse til små campingpladser på landbrugsejendomme - heller ikke som supplement til udlejning af ferieboliger i tiloversblevne driftsbygninger eller til den traditionelle form for bondegårdsferie, hvor familien i højsæsonen »rykker sammen« og udlejer ferieværelser til turister.

-------------------------------------
Her lidt mere fra Vejledning om campingreglementet:

3.4. Campering i forbindelse med festivals o.l.

Arealer, der benyttes til campering af kortere varighed i forbindelse med afholdelse af forud annoncerede festivals, bibellejre, dyrskuer, skole-, sports- eller spejderarrangementer o.l., er undtaget fra campingreglementets krav om udlejningstilladelse.


Dette gælder dog kun, hvis arealet er særligt afgrænset og ligger i umiddelbar tilknytning til det område, hvor det pågældende arrangement afholdes, idet det herved forudsættes, at campering kun kan foretages af de personer, der deltager i arrangementet. Det er endvidere en forudsætning, at camperingen også tidsmæssigt har sammenhæng med arrangementet. Camperingen kan således kun foregå fra nogle få dage (højst 3 dage) før arrangementets påbegyndelse til nogle få dage (højst 3 dage) efter dets afslutning. Såfremt campering finder sted ud over dette tidsinterval, er forholdet ikke omfattet af undtagelsen. Det vil sige, at de almindelige regler i § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, finder anvendelse.

-----------------------------------------------------
Det vil sige i følge ”Vejledning om campingreglementet”:

Annoncerede træf med autocampere på et areal som er særligt afgrænset og som ligger i umiddelbar tilknytning til det område, hvor det pågældende arrangement afholdes, idet det herved forudsættes, at campering kun kan foretages af de personer, der deltager i arrangementet. Det er endvidere en forudsætning, at camperingen også tidsmæssigt har sammenhæng med arrangementet.

Camperingen kan således kun foregå fra nogle få dage (højst 3 dage) før arrangementets påbegyndelse til nogle få dage (højst 3 dage) efter dets afslutning.
---------------------------------------------------------
Jeg gentager uden for campingpladsbegrebet er:

Parkeringsarealer til overnatning for fx autocampere m.fl.
---------------------------------------------------------
Parkering er tilladt:
På almindelige parkeringspladser,gader og veje, hvor der ikke findes parkerings restriktioner d.v.s. pålagte begrænsninger for autocampere m.fl.

Besvar