Side 1 af 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

: 2011-08-11 11:41
af Jac
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Kapitel 2 Tilladelse m.v.

Kapitel 3 Campingpladsens benyttelse

Kapitel 4 Enhedspladsens indretning

Kapitel 5 Brandværnsforanstaltninger

Kapitel 6 Hygiejniske forhold m.v.

Kapitel 7 Identifikation af vogne m.v.

Kapitel 8 Tilsyn m.v.

Kapitel 9 Klage

Kapitel 10 Straf

Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser



Den fulde tekst



Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser1)

I medfør af § 2, stk. 2 og 3, § 3, § 10 a, stk. 5, og § 10 b, stk. 2, i lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2007, som ændret senest ved lov nr. 1271 af 16. december 2009 og lov nr. 1383 af 21. december 2009, § 16, stk. 1, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 som ændret ved lov nr. 251 af 31. marts 2009, lov nr. 513 af 12. juni 2009 og lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 33, stk. 2, og § 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, efter kongelig resolution af 7. marts 2007, fastsættes:



Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for campingpladser og udlejere heraf. Ved campingpladser forstås arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder, dvs. telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner som campingbiler o.l. Ved udlejere forstås ejere og brugere af fast ejendom, der har fået tilladelser efter


§ 2, stk. 1. Ved tjenestemodtager forstås enhver fysisk eller juridisk person, som anvender eller ønsker at anvende en tjenesteydelse på en campingplads.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke

1) arealer, der er reserveret til spejderhytter og spejderformål,

2) mindre arealer, der udelukkende benyttes til primitiv overnatning i telt,

3) arealer, der anvendes til opstilling af maksimalt tre campingenheder i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom (bondegårdscampering), og

4) arealer, der i højst 6 uger alene benyttes i forbindelse med afholdelse af festivals, sportsarrangementer, dyrskuer o.l., såfremt arealet er særligt afgrænset og ligger i umiddelbar tilknytning til det område, hvor det pågældende arrangement afholdes.


Kapitel 2

Tilladelse m.v.

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejere og brugere af fast ejendom tilladelse til erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt at udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til campering.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles, såfremt campingpladsen har en kapacitet på mindst 100 campingenheder. Dette gælder dog ikke

1) for campingpladser, som var lovligt i drift den 6. februar 2000,

2) for campingpladser på de små øer, eller

3) såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre kapacitet.

§ 3. En tilladelse efter § 2 skal indeholde en angivelse af det tilladte antal campingenheder og kan indeholde vilkår om bl.a.

1) tidsbegrænsning,

2) campingpladsens indhegning og afskærmning,

3) campingpladsens udformning og disponering og

4) benyttelsen og placeringen af de til campingpladsen hørende bygninger.


Stk. 2. Det kan ikke i en tilladelse efter § 2 bestemmes, at en campingplads er forbeholdt en bestemt kreds af brugere. Dette gælder dog ikke

1) for campingpladser, som den 6. februar 2000 lovligt var forbeholdt en bestemt brugerkreds, eller

2) såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at forbeholde campingpladsen en bestemt brugerkreds.


§ 4. En tilladelse efter bekendtgørelsen er personlig og begrænset til den i tilladelsen nærmere beskrevne virksomhed.


§ 5. Udlejer skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger på kommunen eller til Økonomi- og Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Stk. 2. Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelse af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.


§ 6. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for kommunalbestyrelsens meddelelse af tilladelse efter § 2, stk. 1. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.

Stk. 2. Fristen i stk. 1, kan forlænges en gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Kommunalbestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.

Stk. 3. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke har truffet og meddelt afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 1 og 2, kan ansøgeren ikke anse tilladelsen for imødekommet.


§ 7. Når Kommunalbestyrelsen modtager en ansøgning om tilladelse, sender kommunalbestyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om

1) den offentliggjorte frist for afgørelsen og muligheden for forlængelse af fristen en gang, jf. § 6, stk. 1 og 2.

2) at ansøgeren ikke kan betragte tilladelsen for imødekommet, hvis afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. § 6, stk. 3, og

3) klagemuligheder.



Kapitel 3

Campingpladsens benyttelse

§ 8. En campingplads må benyttes til campering i perioden 1. marts - 31. oktober, medmindre tilladelsen bestemmer andet. I perioden 20. juni - 10. august skal mindst 50 pct. af den tilladte kapacitet være til rådighed for campering af højst 4 ugers varighed (korttidscampering). Kommunalbestyrelsen kan tillade fravigelse af grænsen i 2. pkt., idet dog mindst 25 pct. af den tilladte kapacitet skal være til rådighed for korttidscampering.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for campingpladser, som er forbeholdt en bestemt brugerkreds, jf. § 3, stk. 2.


Vintercampering og vinteropbevaring

§ 9. Campingvogne, telte m.v. må kun være opstillet på en campingplads i perioden 1. november - 28. februar, såfremt der er givet tilladelse til vintercampering, dvs. kortvarige ophold, weekends m.v., eller vinteropbevaring af campingvogne m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at en nærmere afgrænset del af en campingplads benyttes til vintercampering, og at en anden nærmere afgrænset del benyttes til vinteropbevaring, når planlægningsmæssige hensyn, og navnlig hensynet til natur- og landskabelige værdier, ikke taler imod. En tilladelse kan indeholde vilkår, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Arealet til vintercampering og arealet til vinteropbevaring kan tilsammen udgøre et areal, der svarer til højst ca. 50 pct. af det tilladte antal campingenheder, jf. dog § 20, stk. 3.

Stk. 4. Såfremt campingpladsen er beliggende i et område, der i kommuneplanen eller i en helt eller

delvist opretholdt regionsplanretningslinje, jf. lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) §§ 3-5 er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign., kan der ikke meddeles tilladelse til vintercampering, og tilladelse til vinteropbevaring kan kun omfatte et areal, der svarer til højst ca. 25 pct. af det tilladte antal campingenheder, jf. dog § 20, stk. 4.

Stk. 5. Ved vintercampering skal campingpladsen være under opsyn, og fællesfaciliteterne skal være åbne og opvarmede. Affald skal bortskaffes.

Stk. 6. Ved vinteropbevaring skal campingvognene m.v. placeres på en sådan måde, at de ikke kan benyttes til dag- eller natophold.



Hytter m.v.

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at der på campingpladser, hvor planlægningsmæssige hensyn, og navnlig hensynet til natur- og landskabelige værdier, ikke taler imod det, kan opstilles campinghytter, jf. § 4 i lov om sommerhuse og campering m.v., campingvogne og telte til udlån eller udlejning.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1, kan omfatte indtil 20 pct. af det tilladte antal campingenheder, dog maksimalt 60 campinghytter.

Stk. 3. Campinghytter må ikke have et bruttoetageareal, der overstiger 35 m2. Campinghytter, der er beliggende på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen, må ikke have et bruttoetageareal, der overstiger 30 m2.

Stk. 4. Campinghytter må ikke være højere end 4 m.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår om bl.a. campinghytternes nærmere udformning, såsom materiale- og farvevalg, samt campinghytternes indbyrdes placering og placering på campingpladsen, jf. dog § 13, stk. 1




Forbud mod store eller permanente vogne

§ 11. Campingvogne o.l., der er opstillet på campingpladser, skal være mobile (ikke-permanente). Området omkring den enkelte campingvogn o.l. (enhedspladsen) skal være indrettet på en sådan måde, at campingvogne til enhver tid kan køres til og fra enhedspladsen.

Stk. 2. På campingpladser må campingvogne o.l. på over 25 m² ikke opstilles i over 4 uger årligt. Endvidere må der ikke opstilles campingvogne o.l., der har en bredde eller højde, der udelukker registrering efter færdselsloven (store vogne).



Kapitel 4

Enhedspladsens indretning

§ 12. På enhedspladsen må ikke være opført bygninger eller opstillet fritstående antenner, flagstænger eller andre faste konstruktioner. Der må ikke disponeres over enhedspladsen på en sådan måde, at den permanent har et individuelt præg.






Kapitel 5

Brandværnsforanstaltninger

§ 13. Den indbyrdes afstand mellem hytter skal være mindst 5 meter. For øvrige campingenheder skal den indbyrdes afstand være mindst 3 meter, jf. dog § 9, stk. 6. Udlejer skal påse, at campering finder sted i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. På en campingplads skal der anbringes håndsprøjtebatterier eller trykvandsslukkere i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt sted målt i ganglinjen højst er 75 meter til nærmeste håndsprøjtebatteri eller trykvandsslukker. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering og ved ændring i campingpladsens indretning dog stille krav om mindre afstand, og om at de i 1. pkt. nævnte håndsprøjtebatterier eller trykvandsslukkere skal erstattes af vandfyldte slangevinder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering eller ved ændring i campingpladsens indretning og anvendelse bestemme, at der skal foretages yderligere driftsmæssige foranstaltninger, såfremt dette skønnes nødvendigt for at forebygge eller formindske brandfare og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

Stk. 4. Det i stk. 2 og 3 nævnte brandslukningsmateriel skal være anbragt let tilgængeligt og være tydeligt afmærket i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets bestemmelser om sikkerhedsskiltning.

Stk. 5. Afbrænding af bål må kun finde sted efter tilladelse fra udlejer og i overensstemmelse med Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Anvendelse af grill m.v. skal ske i overensstemmelse med Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brug af åben ild og lys.

Stk. 6. På et sted, der er synligt for publikum, f.eks. ved indgangen til campingpladsen eller på campingpladsens opslagstavle, skal være et tydeligt opslag om

1) afstandskravet, jf. stk. 1,

2) forbuddet mod afbrænding af bål uden særlig tilladelse, samt information om anvendelse af grill m.v., jf. stk. 5,

3) hvordan brandvæsenet alarmeres, og

4) hvor brandslukningsmateriellet er placeret.



Kapitel 6

Hygiejniske forhold m.v.

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte betingelser med hensyn til antal og indretning af toiletter, vaske- og bruserum og affaldsbeholdere samt andre forhold med henblik på at forebygge og imødegå forurening og uhygiejniske forhold på campingpladsen.



Kapitel 7

Identifikation af vogne m.v.

§ 15. Kommunalbestyrelsen kan af udlejer kræve dokumentation for, at de på campingpladsen opstillede campingvogne o.l. er mobile, jf. § 11, stk. 1.

Stk. 2. Udlejer skal efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse sørge for, at campingvogne o.l., der er opstillet på campingpladsen og ikke er registreret efter færdselsloven, er forsynet med tydeligt identifikationsnummer.

Stk. 3. Udlejer skal føre en fortegnelse over de opstillede vogne med angivelse af identifikationsnummer, jf. stk. 2, og navn og adresse på vognenes ejere og brugere. Fortegnelsen skal opbevares tilgængeligt for kommunalbestyrelsen.



Kapitel 8

Tilsyn m.v.

§ 16. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de hygiejniske forhold på campingpladser. For disse forhold gælder bestemmelserne i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med brandværnsforanstaltninger på campingpladser i overensstemmelse med bestemmelserne i Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af brandsyn foretaget af forsamlingslokaler.

§ 17. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse efter §§ 2, 9 og 10 i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af bekendtgørelsen, tilsidesættelse af vilkårene for en tilladelse eller undladelse af at efterkomme et påbud.



Kapitel 9

Klage

§ 18. Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af bekendtgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 13 og 14 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.



Kapitel 10

Straf

§ 19. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 5, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, 5 og 6, § 10, stk. 3, 4 og 5, § 11, § 12 og, § 13, stk. 1, 2, 4 og 5,

2) tilsidesætter bestemmelser fastsat i medfør af § 13, stk. 2 og 3,

3) undlader at foretage opslag, registrering eller indberetning, jf. § 13, stk. 6 og § 15, stk. 2 og 3, eller

4) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse efter bekendtgørelsen, eller undlader at efterkomme påbud, der er udstedt i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.



Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 2010.

Stk. 2. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 273 af 21. marts 2007 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser ophæves.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 3 kan det samlede areal til vintercampering eller vinteropbevaring dog undtagelsesvis være større, såfremt mere end 50 pct. af campingpladsens areal var til rådighed for vintercampering eller vinteropbevaring den 6. februar 2000.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen § 9, stk. 4, kan der for campingpladser, som i henhold til tilladelse meddelt før den 7. februar 2000 kan benyttes til vintercampering, meddeles tilladelse til vintercampering efter § 9, stk. 2 og 3.


§ 21. Afviklingsordninger for campingpladser med store eller permanente campingvogne o.l. er gyldige, indtil ordningens ophør senest den 31. december 2010.

Stk. 2. Udlejer af en campingplads, der er omfattet af en afviklingsordning, skal en gang årligt over for kommunalbestyrelsen indberette, hvorledes afviklingen forløber. Indberetningen skal indsendes til kommunalbestyrelsen senest den 31. december.

Miljøministeriet, den 30. juni 2010

Karen Ellemann

/ Sven Kofoed-Hansen

Officielle noter

1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36).

Re: Bekendtgørelsens anvendelsesområde

: 2011-08-15 16:28
af Bjørn Hillerød
I uddrag fra fastliggerdebatten på
http://www.campingferie.dk/2004Design/f ... uid=386895

Nu vil jeg her forsøge at beskrive nogle forhold der gør, at jeg mener at ’danske campingpladser’ er så dominerende, at det reelt virker som en monopol = eneret, inden for den danske campingverden med ens aftaler/kontrakter for campisterne, næsten ens priser, ens pladsstørrelser m.v. - og at der ikke findes brugbare konkurrerende virksomheder.

Husk lige på: En monopolist er altid prissætter, mens campingpladser på et marked med fuldkommen konkurrence er pristager. Under et delvist monopol som ’Danske campingpladser’ vil en så stor forening være prissætter, mens de små F-Campingpladser vil være pristagere.

I den danske campinglov, er der desværre nogle meget uhensigtsmæssige og urimelige regler om minimum 100 pladser for kommuners godkendelse at nye campingpladser, det virker som en adgangsbarriere for nye aktører på campingpladsområdet, når etablering ønskes af nye campingpladser/autocamperpladser og en beskyttelse at det etablerede campingpladser. Det er almindelig kendt at jo lavere markedets adgangsbarrierer er, desto større er konkurrencen. God og sund konkurrence er kendetegnet ved lave adgangsbarrierer. Det er her der er noget forkert, når kommunerne har eneretten og kan afvise godkendelser at nye campingpladserne uden nogen begrundelse og som ikke kan ankes noget sted.

F-camping.dk har skrevet mange gode og rigtige indlæg om urimeligheden i, at kommunerne beskytter bestående campingpladser i kommunen mod konkurrence, ved at nægte godkendelse af ny udbyder af ophold på campingpladser og steelpladser samt at kommunen ofte misbruger sin ret til, som vejmyndighed uden anden grund, at tilgodese de lokale campingplads interesser og ofte uden tilstrækkelig hensyntagen til butikkerne i kommunen og deres kunder. Kommunerne har i de senere år sat gang i en kraftig vækst af parkerings restrektioner og den efterfølgende stigning af skiltning og forbud efter, at politiet ikke længere har opgaven at kommer med initiativerne for færdsels regulering i kommunen Politiet er efter den ændrede opgavedeling af vejforholdene i kommunen været meget passive og skal yderligere have væsentlige indvendinger for at nægte godkendelser af forbud der EX. forhindre autocampere og campingvogne i at parkere uden for campingpladserne.

Lokalpolitikerne i kommunen, som jo vælges af borgerne i kommunen og ikke af tilrejsende campister/turister samarbejder ofte ’i det gode samarbejdets navn’ med den lokale erhvervs turistforeninger, hvor campingpladserne også deltager som medlemmer Campingpladsejerne støttes ofte af Campingrådet. Et overordnet hensyn til campister/turister mangler ofte. Kommunen beskytter indirekte de etablerede campingpladser mod konkurrence og giver dem monopol lignende forhold = Et monopol er eneretten til salg.

Sådan er regler om monopoler!

En monopolvirksomhed kan - hvis ikke der sker regulering fra lovgiverne - selvstændigt fastsætte prisen på sine ydelser, men der vil altid være en mulighed for fra lovgiverne, at priserne fastsættes, på ophold på en campingplads, hvis priserne ikke er samfundsmæssigt optimale.

Det det først og fremmes drejer sig om for campisterne er jo at få lidt sikre omgivelser, at købe strøm, at låne ca.100m2 græs og at kunne benytte et rent toilet/bad.
Det ville være skønt at komme tilbage til grundtanken om den enkelte indrettede campingpladser, dem skal der være mange flere af, og ikke kun luksus campingpladser i et helt område, det er sikkert manges ønske og ikke alt ’det’ der tilbydes af campingpladsejerne, det fordyre opholdene unødigt. Underholdningen og forbrugsvarer forsyning kan de fleste campister nemlig let selv medbringe. Tiden hvor campister i almindelighed var til fods eller på cykel, når der skal camperes er for længst forbi for næsten alle.

Går det rigtigt til?
Hvis en privat virksomhed udfører handlinger, som er ufine metoder og hindringer = medvirker og/eller deltager i noget snavs, for at hindre andres virke, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gribe ind. Men de tør nok ikke gribe ind over for lovgiverne på ’Borgen’ af en dårlig og urimelig campinglov, der tilgodeser og beskytter de etablerede campingpladsejere på urimelig vis, der hindre en sund og fornuftig konkurrence og/eller kommunernes virke på området, som jo nok er noget helt andet…. eller er det virkelig det?

PS.Folketingets ombudsmand som også er en mulighed, men har nok ikke tid, der er sikker nok at gøre andre steder!

Status:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for en sammenhængende konkurrence- og forbrugerpolitik til gavn for både forbrugere og virksomheder. De har ind til nu kun grebet ind få gange, men har haft flere undersøgelser af klager over forholdene på
campingområdet. En af gangene var det over for Isabella teltefabrikken!

Mvh.

Re: Bekendtgørelsens anvendelsesområde

: 2011-08-15 16:35
af Bjørn Hillerød