Om Camper-parkering Forum

Låst
Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Om Camper-parkering Forum

Indlæg af Jac » 2010-12-3 12:05

www.camper-parkering.dk blev oprettet den 6. november 2010 af Ejnar Jacobsen i protest mod at beliggenheden af autocamperpladser i Danmark ikke var frit offentlig tilgængelig.

Man skulle være medlem af en autocamper klub eller købe en pladsguide af en klub for at kunne finde de pladser,
der var på det tidspunkt.

Det var efter min mening ikke godt nok, ikke mindst set i forhold til hvad der gavner Danmark som turistland,
men heller ikke godt nok for alle dem, der ikke ønsker et medlemskab af en forening.

Når vi Danske autocamperturister kører syd for grænsen bliver vi modtaget utroligt godt, og jeg synes at vi skal gøre det samme, når vores autocampervenner kommer til Danmark og vi kan sagtens bruge den valuta som de bringer med sig.

Der var ca. 500 autocamperpladser i Danmark som jeg havde kendskab til og de skulle besøges og beskrives på min hjemmeside.

Men jeg fandt hurtitg ud af, at en del af dem ikke er pladser, som er egnet til at sende autocamperturister ud til - og de pladser er sorteret fra.

Grunden til at frasortere dem kan være dårlige adgangsveje, dårlige omgivelser/forhold på selve pladsen, eller ikke egnet til at bære en camper, som kan veje helt op til 7 tons.

Men jeg blev i øvrigt meget overrasket over, hvor mange gode og flotte pladser, der findes i
Danmark, og de har nu dannet grundlag for min første udgave af en plads guide, en
guide på hjemmesiden, og en trykt guide.

Det arbejde med at køre ud og se på pladser bliver jeg aldrig færdig med, og det kræver
en masse tid, og er heller ikke gratis.


Efterhånden som tiden gik blev camper Parkering også omdrejningspunkt for flere og flere autocamperturister, som synes min hjemmeside og mit arbejde var en god ide, og vi blev flere og flere, der mødtes til træf og andre ting, og det var så også noget Grete og jeg skulle være samlingspunkt for.

Derfor blev jeg meget glad for, at der var en gruppe som forslog at der blev oprettet en ny klub, som kunne tage sig af alt det praktiske med den del af arbejdet.

Den 22. november 2011 blev den nye klub stiftet, og det er nu den nye bestyrelse som så fritager mig for et stort arbejde og den beslutningsproces der følger med.


Tak for det og tillykke til http://www.campervenner.dk/

Med venlig hilsen
Ejnar Jacobsen

Låst