INFO om grupper af pladser

Låst
Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

INFO om grupper af pladser

Indlæg af Jac » 2011-04-19 10:06

På hjemmesiden http://www.camper-parkering.dk finder du 6 grupper af autocamperpladser.

1: Landsted
2: Kro/Hotel
3: Parkering
4: Havne
5: AC-plads
6: Campingplads

________________________________________________________________________________________________
1: Landsted
I Danmark må 3 enheder (campingvogne eller autocampere) parkere på en bondegård natten over .
________________________________________________________________________________________________
2: Kro/Hotel
Med en række af Dansker Kroer og Hoteller er der indgået en aftale om natparkering af
autocampere. Aftalen går ud på, at er der købt aftensmad, må man parkere natten over
på restaurantens parkeringplads.
_______________________________________________________________________________________________
3: Parkering
Det kan være en almindelig parkeringsplads inde i byen, som har nogle lidt større båse, så
en autocamper kan benytte pladsen, uden at camperen parkerer uden for båsen -
et sted ved stranden, evt. på en naturplads, hvor man som minimum kan parkere om dagen.
Mange af disse pladser kan også benyttes til natparkering, hvis der ikke er et officielt
forbud mod natparkering. Men føler du dig utryg ved natparkering på pladsen,
så søg hen til den nærmeste officielle autocamperplads, inden du går til ro.
Parkering kan også ske på en lystbådehavn. Der er det specielle ved lystbådehavne, at der
er havne som ikke har en autocamperplads, men hvor de ikke har noget imod at
der parkerer autocampere om dagen - og nogen steder også om natten.
På nogle havne er det gratis - og nogen opkræver et gebyr, men de vil ikke gøre det officielt, og der kan der være flere grunde til.
Det kan også være en havn, som er på vej til at oprette en autocamperplads, men
lige vil se tiden an, om der kommer nogle kroner i kassen, inden de investerer og ansøger
om en officiel autocamperplads.
Derfor skal du selv undersøge muligheden for, om du må natparkere på havne, og siger havnefogeden ja - så vil vi i camper-parkering.dk gerne vide det. Så vil vi kontakte havnen og se om det kan gøres officielt.
________________________________________________________________________________________________
4: Havne
Det er en havn med en officiel autocamperplads.
________________________________________________________________________________________________
5: AC-plads
Det er en officiel autocamperplads.
________________________________________________________________________________________________
6: Campingplads
De campingpladser der er med på http://www.camper-parkering.dk er alle campingpladser,
der har et specielt tilbud til autocamper turister og som camper-parkering kan anbefale og som ikke forlanger campingpas.

Det er ikke campingpladser, som bare giver en lille rabat på deres almindelige pris eller deres Qvik-stop ordning fra kl. 20 til kl. 10 næste dag.
Disse campingpladser kan findes i oversigten på forsiden, hvor der også er et kort med tømningspladser, service værksteder og meget andet.
________________________________________________________________________________________________

Låst