GAS anlægget

Tekniske spørgsmål om autocamperer
Besvar
Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

GAS anlægget

Indlæg af Jac » 2011-10-31 09:19

GAS
Lækagetester til kontrol af gas anlægget
Lækagetester1.jpg
En nem måde at sikre sig mod utæt heder i gasanlægget.
Når der ikke er åben for noget må der ikke kommer luft bobler i glasset når man trykke på den røde knap.


http://www.campingparkenshop.dk/shop/ga ... 2394p.html

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Re: GAS anlægget

Indlæg af Jac » 2011-11-5 08:30


Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

HVAD ER LPG?

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:05

HVAD ER LPG?

LPG står for Liquefied Petroleum Gas (F-gas) og er betegnelsen for flydende gas under tryk og kendes i Danmark under navnet flaskegas eller f-gas.

LPG bruges som betegnelse for de to lette kulbrinter propan og butan. Den flydende gas er et naturligt biprodukt ved udvindingen og forarbejdningen af naturgas og olie. LPG udgør cirka 5% af den samlede råolie og anses for at være et topdestillat på linje med benzin. LPG er flydende, når den er under tryk i flasker eller tank. Når gassen lukkes fri og går fra flydende form til dampform, udvider den sig 250 gange. Dvs. at 1 liter flydende gas bliver til 250 liter dampformig gas. LPG er lugtfri. Der tilsættes dog et lugtstof (mercaptaner), så eventuelle udslip kan spores.

LPG (flaskegas) er stadig mest kendt fra gaskomfuret og gasgrillen. Men med de rette teknologier kan LPG også benyttes til at skabe klimavenlig og omkostningseffektiv varmeforsyning.

Produktion
Globalt set genereres cirka 66% LPG fra naturgas, mens cirka 34% kommer fra råolie. I Danmark kommer størstedelen af al LPG fra råolien i Nordsøen. Som et naturligt biprodukt er det vilkåret for LPG, at hvis den ikke benyttes som energikilde, så går den til spilde. Så længe der produceres olie og naturgas, er der også LPG.

Miljø
LPG er sikker, miljømæssig forsvarlig, omkostningseffektiv og let at transportere. LPG er også ideelt som supplement til vedvarende energier.

LPG er et af de reneste fossile brændstoffer og udleder langt mindre CO2 end eksempelvis fyringsolie og kul. LPG brænder let, stabilt og sodfrit med ganske små flammer.

Som et kulstoffattigt og lavt forurenende brændstof er LPG anerkendt af regeringer verden over for at bidrage til bedre indendørs og udendørs luftkvalitet og reducerede drivhusgasser. Takket være lave emissioner, herunder CO2, NOx og svovl samt lav partikeludledning skåner LPG miljøet sammenlignet med olie og kul.

Anvendelighed
Som varme- og energikilde er LPG både højeffektiv og særdeles regulerbar. Det er en fleksibel energikilde med høj nyttevirkning og lave vedligeholdelsesomkostninger. Det gør LPG til en omkostningseffektiv energikilde, der er fremtidssikret og nem at kombinere med andre teknologier og energiformer - herunder særlig vedvarende energier som solvarme.

Derudover har LPG utallige anvendelsesmuligheder i private husholdninger såvel som i industrien, herunder boligopvarmning, varmt vand, madlavning, belysning, el-produktion og industriel opvarmning.


http://www.primagaz.dk/service/hvad-er-lpg/

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Re: GAS anlægget

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:06

Vintercamping

Er du en af de mange camping-entusiaster, der er ved at pakke campingvognen for at tage på vintercamping, så er PrimaLight flasken fra Primagaz lige noget dig. PrimaLight gasflasken er Danmarks nye letvægtsgasflaske i stål - ideel til vintercamping.

PrimaLights konstruktion af letvægtsstål gør, at gassen har nemmere ved at holde en konstant ydeevne, og dermed kan flasken tømmes bedre, end man før har kunnet med letvægtsflasker af composit (plastik).

PrimaLight er en revolutionrende letvægtsgasflaske i stål med en vægt på under 7 kg - Danmarks letteste. PrimaLight rummer trods sin lave højde hele 11 kg gas og er dermed den laveste 11 kg gasflaske på markedet. Med kun 54 cm i højden er PrimaLight ideel til campinglivet.

En tørløbsindikator* viser dig, hvor meget gas der er i flasken og udsender et signal, før den er tom.



http://www.primagaz.dk/primalight/vintercamping/

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Flaskegas på farten

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:08

Flaskegas på farten

Du kender sikkert situationen, hvor du ved pakning af campingvognen kommer til at tænke på, om du nu har rigelig med gas til rejsen. Det ender ofte med et par ekstra gasflasker for ikke at løbe tør.

Det behøver du ikke længere. Primagaz er medlem af en stor europæisk familie, og vi kan som det eneste gasselskab i Danmark nu tilbyde de danske campister "flaskegas-på-farten" over hele Europa*.


PrimaDonna er din billet til gas i hele* Europa
"Flaskegas-på-farten" konceptet er forbeholdt Primagaz' kernekunder, og hvis du ikke allerede er det, bliver du det nemt ved at købe eller skifte til en PrimaDonna letvægtsflaske.

"Flaskegas-på-farten" ordningen kræver kun en PrimaDonna gasflaske og det praktiske "Primagaz Euro-sæt", som er et handy sæt bestående af Primagaz adaptere og regulator – så det er muligt at konvertere til Primagaz' gasflasker i Europa.


Byt PrimaDonna til en TWINY
Da Primagaz anvender forskellige flasker og ventiler i Europa, er du nødt til at bruge en "europæisk Primagaz løsning" på turen. Inden afrejse bytter udvalgte Primagaz forhandlere** ganske enkelt din PrimaDonna gasflaske til en Twiny eller en "euro-gasflaske" og giver dig et byttekort. Med dette kort kan du igen bytte tilbage til en PrimaDonna gasflaske, når du kommer hjem.

Twiny er gasflasken, som Primagaz har gjort til fremtidens internationale gasflaske. Twiny indeholder 5 kg gas og er en lille handy gasflaske, der lever op til de fleste campisters ønsker. Primagaz er repræsenteret i de fleste europæiske lande og tilbyder igennem sine udvalgte forhandlere** enten Twiny eller en "euro-gasflaske". Alle disse flasker finder et samlingspunkt i et "Primagaz Euro-sæt".



* Portugal, Schweiz og Grækenland er undtaget
** Ring til Primagaz på 56 63 12 20 for at få oplyst nærmeste forhandler, der kan bytte til en Twiny flaske.


http://www.primagaz.dk/service/flaskegas-paa-farten/

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Primagaz Euro-sæt

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:10

Primagaz Euro-sæt

Euro-sættet fra Primagaz består af en specielt udviklet 30 mbar regulator, som direkte eller via sine adaptere let kan tilsluttes adskillige europæiske gasflasker. Der er med Primagaz ”Euro-sæt” ikke behov for at købe ny regulator, hver gang man besøger et nyt ferieland.

Primagaz ”Euro-sæt” er bare hurtigt tilpasset de givne forhold i landet, man besøger, og igen tilbage når man kommer hjem.

Primagaz kundeservice henviser til nærmeste forhandler og rådgiver nærmere.


Se foto på link:
http://www.primagaz.dk/service/euro-saet/

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

SPØRGSMÅL OG SVAR OM GAS/LPG

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:12

SPØRGSMÅL OG SVAR OM GAS/LPG

Her finder du svar på nogle af oftes stillede spørgsmål om gas/LPG.
Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål her på siden, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 56 63 12 20.

Hvad er LPG?
LPG står for Liquefied Petroleum Gas (F-gas) og er betegnelsen for flydende propan og butan under tryk. Læs mere under "Hvad er LPG/f-gas?"

Er flaskegas og f-gas det samme som LPG?
Ja, F-gas er den gængse betegnelse i branchen, idet gassen også bruges i tanke. LPG er den engelske betegnelse for F-gas.

Lugter LPG?
Ja, det er dog ikke selve gassen, der lugter - men af sikkerhedsmæssige årsager er LPG tilsat et kraftigt lugtende røbestof. Dette er et lovkrav, som har til formål at afsløre evt. lækager.

Er LPG i luftform tungere end luft?
Ja, LPG er cirka 1,6 gange tungere end luft og breder sig langs jorden. Placer derfor aldrig gasflasker/gastanke nær/i kældre, på loft, nær lavtliggende ventilationskanaler eller andre steder hvor udsivende LPG kan samle sig. Sørg for god ventilation.

Hvor mange liter er 1 kg LPG?
1 kg LPG svarer til cirka 2 liter flydende LPG.

Hvor mange kWh svarer 1 kg LPG til?
1 kg LPG svarer til 13,95 kWh (øvre brændværdi).

Hvor mange kg LPG går der til 1 m3 LPG i luftform?
Til 1 m3 LPG i luftform går der cirka 2 kg eller cirka 4 liter flydende LPG.

Er der forskel på tankgas og flaskegas?
Nej.

Hvem forhandler PrimaLight og PrimaDonna gasflasker i Danmark?
PrimaLight og PrimaDonna gasflasker forhandles hos en række større kæder og servicestationer.
>> Find forhandler

Kan jeg få pengene retur for min gasflaske?
Nej, gasflasken er købers ejendom og købes ikke retur. Prisen på gasflasken indeholder IKKE depositum eller pant. Læs mere ...

Er det rigtigt, at Primagaz og konkurrenternes gasflasker passer til samme regulator?
Ja, gasflaskerne på det danske marked anvender de samme ventiler og dermed regulatorer. Regulatorerne tilsluttet disse flasker findes i enkelte tilfælde i forskellige varianter, men resultatet er ens.

Hvor kan jeg købe et euro-sæt?
Euro-sættet fra Primagaz kan købes hos udvalgte forhandlere bl.a. campingforhandlere. Nærmeste forhandler kan oplyses i kundeservice på telefon 56 63 12 20.

Kan jeg få oplyst hvem der forhandler PrimaDonna gasflasker i Norge og Sverige?
PrimaDonna gasflasken forhandles/byttes i Sverige hos Statoil. Bemærk dog at det kræver en anden regulator end den danske click-on. Denne regulator type kan købes som ekstra enhed til Primagaz Euro-sæt. Den svensk type af PrimaDonna kan ved hjemkomsten til Danmark byttes til en dansk udgave af PrimaDonna gasflasken.


http://www.primagaz.dk/service/svar-om-gaslpg/

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Du er velkommen til at kontakte os,

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:19

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ting du ønsker uddybet, og så skal vi svare efter bedste evne, men vi har nedenstående listet svar på de mest almindelige spørgsmål.

1) Gælder alle PrimaDonna letvægtsflasker som billet til "Flaskegas-på-farten" konceptet?
Svar: Ja – både PrimaDonna 6 og 10 kg letvægtsflasker gælder som adgangsbillet til "Flaskegas-på-farten" konceptet.

2) Er der forskel på den regulator, jeg kender fra den gule 11 kg stålflaske, 10 kg PrimaDonna, 6 kg PrimaDonna og den regulator som indgår i "PRIMAGAZ Euro-sættet"?
Svar: Den regulator man som turist anvender, er normalt en såkaldt lavtryksregulator (30 mbar) og denne bruges ikke i forbindelse med den europæiske løsning fra Primagaz. Denne lavtryksregulator erstattes af en adapter, der passer til såvel PrimaDonna gasflaskerne og den gule 11 kg stålflaske. Denne adapter anvendes i forbindelse med den Primagaz regulator (30 mbar), der indgår i regulator/adapter sættet fra Primagaz. Primagaz regulatoren er et centralt led i forbindelse med de internationale gasflasker fra Primagaz.

3) Kan man købe Twiny gasflasken af Primagaz?
Svar: Denne flaske sælges hverken i Danmark eller det øvrige Europa. Man benytter bytte- og depositumordninger.

4) Kan man selv montere/skifte sine regulatorer?
Svar: Ja – Det er muligt selv at montere sine regulatorer, vi anbefaler dog kunderne at få hjælp af f.eks. en caravan forhandler.

5) Hvis man ikke får brugt indholdet af f.eks. en Twiny, får man så pengene for gassen retur?
Svar: Nej, gassen afregnes altid selvstændigt.

6) Er der forskel på den flaskegas, vi køber i Danmark, og så den vi kan købe i det øvrige Europa?
Svar: Flaskegas består hovedsageligt af det såkaldte propan og butan gas. Propan er som den eneste af disse to gasser også anvendelig ved temperaturer under frysepunktet og er dermed yderst anvendeligt i de nordiske lande. Primagaz Danmark garanterer som den eneste danske leverandør af flaskegas minimum 90% propan i sine gasflasker.

7) Kan man bytte en af de grønne letvægtsflasker til en PrimaDonna gasflaske fra Primagaz?
Svar: Ja – Primagaz modtager også disse gasflasker og bytter til en PrimaDonna gasflaske ved hjemkomsten. Gassen afregnes selvstændigt.

8) Er regulatoren på en PrimaDonna gasflaske den samme, som på de grønne letvægtsflasker?
Svar: Ja – den såkaldte click-on regulator anvendes til begge former for gasflasker. Gassen adskiller sig ligeledes ikke.


PrimaDonna har mange fordele
FAQ vedr. "Flaskegas på farten"


Primagaz Danmark A/S · Sandvadsvej 11 · DK-4600 Køge · Telefon

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Re: GAS anlægget

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:21

Primagaz Euro-sæt
"Flaskegas-på-farten" konceptet er forbeholdt PRIMAGAZ' kernekunder, og hvis du ikke allerede er det, bliver du det nemt ved at købe eller skifte til en PrimaDonna letvægtsflaske.

"Flaskegas-på-farten" ordningen kræver kun en PrimaDonna og det praktiske "PRIMAGAZ Euro-sæt", som er et handy sæt bestående af PRIMAGAZ adaptere og regulator – så det er muligt at konvertere til PRIMAGAZ gasflasker i Europa.

Sættet kan bruges i følgende lande: Danmark, Norge, Sverige (kræver ekstra adapter), Spanien, Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien og Holland.

KR: 419,-


Primagaz Euro-sæt kan købes ved
http://www.billigcamping.dk/shop/primag ... 9607p.html

Tilbehør:
http://www.billigcamping.dk/shop/regula ... -12c1.html

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Gas i udlandet

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:31

Gas i udlandet

Netop det, at der findes så mange forskellige slags gasflasker og regulatorer, kan gøre det ret besværligt at bytte flasker i udlandet. Vil man være på den sikre side, så tag, hvis det er muligt, al gas med hjemmefra. BP Gas oplyser, at deres letvægtsflasker kan byttes i Skandinavien, Holland, Belgien og Østrig. PRIMAGAZ bytter i det meste af Europa efter konceptet ”flaske på farten”. PRIMAGAZ anvender forskellige flasker og ventiler i Europa, så man er nødt til at anvende en europæisk PRIMAGAZ-løsning. Inden afrejse bytter PRIMAGAZ-forhandleren ens PrimaDonna-gasflaske til en Twiny eller en såkaldt "euro-gasflaske", og så får man et byttekort. Med dette kort kan du igen bytte tilbage til en PrimaDonna-gasflaske, når du kommer hjem. Twiny er gasflasken, som PRIMAGAZ har gjort til fremtidens internationale gasflaske. Twiny indeholder fem kilo gas og er en lille, handy gasflaske, der lever op til de flestes ønsker. PRIMAGAZ er repræsenteret i de fleste europæiske lande og tilbyder igennem sine forhandlere enten Twiny eller en "euro-gasflaske". Alle disse flasker finder et samlingspunkt i et "PRIMAGAZ Euro-sæt".
Man kan også vælge at montere en udenlandsk regulator i vognen. Eksempelvis en tysk, hvis man kører meget sydpå, eller en svensk, hvis man kører nordpå. Så kan man køre både på danske og svenske/tyske flasker.

Jac
Indlæg: 967
Tilmeldt: 2010-11-24 11:37
Geografisk sted: Viborg

Re: GAS anlægget

Indlæg af Jac » 2012-02-3 20:46

CAMPING GAS i Europa

Campinggas i Spanien:
Du kan på spanske campingpladser eller tankstationer få 11 kg. flasker til samme regulator, som bruges i Danmark. Det kan ikke betale sig at medtage gas fra Danmark, idet afgiftsforholdene er så forskellige fra Danmark, at 11 kg. påfyld i Spanien sælges for mellem 60 - 100 kr. De store turistpladser har ugentlige besøg af en flaskegasforhandler, så der kan byttes flasker på selve campingpladsen. Du skal være forberedt på at købe den første flaske, som man så sælger igen når man forlader landet. Man modtager ikke danske flasker i bytte.
Tankstationer, der forhandler/bytter campinggas, hedder " Repsol " - det er ikke et spansk ord, men et mærke for tankstationer i lighed med Shell, Q8 etc.

Østrig
Vær opmærksom på at at du på grund af andet gastryk i Østrig skal bruge et regulatorkit fra BP.
Fås hos BP eller nærmeste campingforhandler.


Påfyldning af gasflasker i Europa.
Her er et link til påfyldningsstationer i Tyskland, Svejts og Italien:
http://womotour.ch/_womo/propangas.pdf
http://web2.cylex.de/firma-home/breiden ... 46296.html

Sverige
Sverige forhandles letvægtsflasken på de fleste Shell, OK/Q8, Preem og Bilisten servicestationer samt hos AGA's egne forhandlere.
Der udover hos de fleste campingpladser og caravanforhandlere. Linket går til AGA´s eget søgenet.
http://www.aga.com/web/web2000/se/AGAad ... nnavigator


Norge
Letvægtsflaskerne forhandles på de fleste Shell og Esso servicestationer, hos mange hyttebutikker (hytteudlejning, udstyr til hytter og camping)
samt hos mere end 900 andre gasforhandlere. Linket er til søgemaskine til nærmeste forhandler
http://www.aga.com/Web/web2000/no/agano ... /frmSearch

Besvar